Presse

Her kan man læse forskellige anmeldelser og omtaler:

Skyums anmeldelse af Katalognien i Information
Mai Misfeldt i Berlingske om Katalognien
Torben Sangilds stemningsfulde essay om hans møde med Ejler Nyhavn
Christian Yde Frostholm om Katalognien, Adolphsen og Nyhavn
Ejler interviewet af Arko Højholt
Hvad læser Ejler Nyhavn i Sommerferien
Artiklen med tegning til Avisen
Wikipediaartikel
Christoffer Zieler havde Ejler med som gæst til madanmeldelse, vi spiste på kantinen i KUA

Nedenfor følger en artikel af Torben Benner fra Politiken, På sporet af Ejler Nyhavn. Den bragtes vist medio maj 2009 og afsluttede dermed en lang fase for Adolphsen og mig med skrivningen af Katalognien, pressetiltag osv.

På sporet af Ejler Nyhavn

Den totalt ukendte forfatter Ejler Nyhavn dukkede for halvandet år siden op på Facebook og fik hurtigt en stor, litterær venneskare. Siden har han skrevet for blandt andet Politikens netredaktion og i april udgav han ’Katalognien. En versroman’ sammen med forfatteren Peter Adolphsen. Spørgsmålet er, om han overhovedet findes i virkeligheden. Eller om han er en fiktiv figur skabt af Peter Adolphsen?

af Torben Benner

De bibliografiske oplysninger er kortfattede. Til gengæld er Ejler Nyhavns opdateringer af statuslinien på Facebook omfattende:

»er brugtviljeforhandler, hooker op med nye drømme«, 5. maj, 0:57.
»samler sig op, børster sig af, starter forfra og løber fuldtrøst morgenspidsrod mod søndagens dansegulv«. 3. maj, 02.37.
»modta’r morg’nen på tjalddistancen, tyder tyngde om til styrt, lufter et løfte om dagede dage«, 2. maj 01:19.

Sådan har der dagligt været opdateringer om forfatteren Ejler Nyhavns liv i rusmidlernes litteraturens og jazzens vold, siden han 28. november 2007 oprettede en profil på Facebook og på ingen tid fik en masse venner ikke mindst blandt andre forfattere. I dag er venneskaren tæt på 1000.

På Facebook er der et portræt af manden: Skaldet, med solbriller, et skæg, der er enhver troende muslim værdigt, og en cigaret i den ene mundvig.

Om sine aktiviteter oplyser han:

»Skriver på ’Katalognien. En versroman’ (med Peter Adolphsen) og skæver til de ufærdige manuskripter ’Synkoperede stolpehuller’ (essays), ’Hanseniaden’ (roman), ’Sortvredne pattedyr’ (noveller) og ’Vin, virak og Irakvrede’ (kampskrift)«.

Om sine interesser: »Stimulanser i bred forstand«.

Desuden, at han er født i 1960, bor på klubværelse 9 og har gået på Universität Bamberg »omkring 1988«.

På Wikipedia kan man yderligere læse, at Ejler Nyhavn »er en dansk forfatter, hvis virkelige eksistens har givet anledning til visse spekulationer i dele af den danske presse. Spekulationerne skyldes, at Ejler Nyhavn tilsyneladende kun eksisterer i det sociale netværk Facebook«.

Wikipedia fortæller videre, at Ejler Nyhavn voksede op på Torinovej i Sundbyøster som den yngste af fire søskende. Faderen ejede et trykkeri, mens moderen var hjemmegående hustru. Ejler Nyhavn gav afkald på sin arv mod i stedet at få et klubværelse stillet til rådighed og blive tildelt en mindre livrente.

Da Information i begyndelsen af 2008 forsøgte at finde ud af, hvem Ejler Nyhavn var, benægtede Peter Adolphsen, at han og Ejler var en og sammen person. Det lykkedes endda avisen at få en interview med Ejler Nyhavn men under lidt mystiske omstændigheder, der ikke fastslog hans identitet. Om aftenen efter interviewet kom der en mail til avisen fra Peter Adolphsen:

»Der er jo også den mulighed, at Ejler er min fiktion, som jeg har hyret en skuespiller til at spille…«

Og efter kun at have eksisteret på Facebook er Ejler Nyhavn faktisk begyndt også at dukke op ude i virkeligheden. Han læste op sammen med Peter Adolphsen, da de holdt releaseparty for ’Katalognien. En versroman’ i midten af april. Og på hans Facebook-side kan man se et par videoindslag med ham.

Og i forbindelse med udgivelsen af ’Katalognien’ har Ejler Nyhavn oprettet sin egen hjemmeside ejlernyhavn.dk, hvor han skriver om »litteratur, musik, mennesker og begivenheder, gerne legende, alt efter humør, stemning og indfald«.

Alligevel er de fleste fortsat overbeviste om, at Peter Adolphsen og Ejler Nyhavn er en og samme person.

Heriblandt Politikens kulturredaktør på nettet, Steffen Boesen, der kender Peter Adolphsen og har haft kontakt med Ejler Nyhavn både på mail og telefon, da han hyrede Facebookforfatteren til at blogge fra Bogforum i efteråret:

»Jeg har været 100 procent overbevist om, at det var Peter Adolphsen. Når jeg talte med Ejler i telefonen, så lød han som Peter. Men jeg er blevet lidt i tvivl. Nu er jeg måske kun 80-20 procent overbevist om, at det er samme person. Jeg tror, at Peter hyrer en skuespiller til at spille Ejler, når de skal optræde sammen«.

Han er en fiktion

Flere anmeldere er på sammen linie.

Informations anmelder Erik Skyum Nielsen taler om »himstregimsen og konstruktionen Ejler Nyhavn i sin knap så begejstrede anmeldelse.

Og Politikens Thomas Bredsdorf skriver i sin:

»Adolphsen præsenterer sin bog som gruppearbejde. Han har, siger han, skrevet den sammen med en person ved navn Ejler Nyhavn, som jeg dog kun har kunnet identificere på steder, Adolphsen selv er herre over, for eksempel på Wikipedia og i forlagsbrevet, men ikke i kilder uden for hans kontrol, som krak.dk. Så jeg antager indtil videre, eller indtil manden anlægger sag, at ham den anden er en fiktion, som skal få det tynde gennemgående motiv, udflugter efter hash, til at glide bedre ned«.

Ikke længe efter ligger der et interview med Ejler Nyhavn på ejlernyhavn.dk, hvor EN går hårdt til Ejler Nyhavn for at få ham til at afsløre, hvem han er:

EN: Hvem er Ejler Nyhavn? Jeg må, undskyld, gentage spørgsmålet, insistere på det!

Ejler Nyhavn: »Jeg giver mig, og undskylder en måske lille portion tværhed i svaret på dette selvfølgelig altid gode spørgsmål, hvem jeg er? Måske det er en vis gammeldags indre holdning ved mig, der fejlfornemmer spørgsmålet som ikke konkret. Jeg er lykkelig for ikke at kunne svare Klaus Rifbjerg, men indser, at svaret derefter er sværere at give«.

EN: …vi venter.

Ejler Nyhavn: »Ejler er Ejler, videre er den ikke. Der er dog, ikke overraskende, en virkelighed bag! Jeg vil forsvare mig med, at det er der bag os alle. Jeg vil forsøge mig med en lille lignelse: Batman & Robin = 2 personer, een kaldet Batman, en anden kaldet Robin. Sammenlign dernæst: Peter Adolphsen & Ejler Nyhavn = 2 personer, een kaldet Peter Adolphsen, en anden kaldet Ejler Nyhavn«.

EN: Nyhavn, når vi ser bort fra de smarte og til tider også lakoniske svar. De fleste mennesker har som bekendt en borgerlig eksistens, et navn, en adresse, et cprnummer og står anførte i Kraks.

Ejler Nyhavn: »De fleste mennesker ser tv hver dag, det giver intet. Er Jokeren anført i Kraks under ’Jokeren’? Jeg har ikke selv slået det efter, men jeg tror det ikke. Står Master Fatman anført som ’Fatman, Master’? Og hvor er det nu lige de bor? Hvad pokker var nu deres cpr-nummer…?«

Hårdt presset indrømmer Ejler til sidst, at han er et pseudonym:

EN: Javel, du indrømmer altså at Ejler Nyhavn er et pseudonym, men hvorfor spille med så dækkede kort?

Ejler Nyhavn: »Jeg spiller ikke med dækkede kort, tvært om, i modsætning til de fleste mennesker deler jeg åbent og dagligt mine inderste tanker med alle der gider høre dem! Tænk over det! Grundlæggende deler jeg ikke mit privatliv med nogen, og af princip aldrig med en journalist med tændt båndoptager; men det er ikke gådefuldhed, det er skånsel og nåde! For hvem kan dagligdags trivialiteter, livsomstændigheder i ubehandlet form dog interessere? Ja, svaret er selvfølgelig: De fleste! Men det er en kedelig omstændighed i kulturen, ikke en litterær eller offentlig problemstilling«.

Thomas Bredsdorfs anmeldelse får også Peter Adolphsen til at reagere. I en mail til Politiken skriver han:

»Vi vil selvfølgelig ikke anlægge sag, men er alligevel lidt kede af, at Ejlers existens således bliver betvivlet. Faktum er, at han er et rigtigt menneske, forfatter faktisk, som i denne sammenhæng blot har valgt at optræde under pseudonym«.

»Vores forslag er derfor: Til gengæld for at I bringer et interview inkl. billede af Ejler (uden solbriller) kan I, som solohistorie, få hans rigtige navn og baggrund. Hele historien er ganske interessant og lærerig«.

Så nu vil de altså gå til bekendelse. For alvor.

Avisabonnementet

Men hvad nu, hvis Adolphsen blot forsøger at drive fiktionen endnu længere ud i virkeligheden og forsøger at spille Politiken og læserne endnu et puds?

Jeg ringer alligevel til Peter Adolphsen og siger ja tak til interviewet, nysgerrig efter hvad der kommer på bordet. Peter Adolphsen siger, at han lige har talt med Ejler og nu vil ringe til ham igen for at aftale nærmere. Et par minutter senere har jeg Adolphsen i røret igen: »Nu tager han ikke sin telefon. Men jeg sender ham en sms«.

En times tid senere ringer Peter Adolphsen igen. Nu har han talt med Ejler Nyhavn og vi kan mødes dagen efter i Adolphsens skriveværksted på Vesterbrogade.

Så går jeg ellers på jagt efter flere oplysninger om Ejler Nyhavn. Han må have efterladt sig nogle spor, der kan afprøves. Og det har han.

Kulturredaktøren på Poltiken.dk har jo talt i telefon med ham. Vi har et mobilnummer. Og det er ikke det samme som Peter Adolphsens. Så er det bare at få tjekket på oplysningen, hvem der har det.

Nitte. Telefonnummeret er hemmeligt.

Men kulturredaktøren har også foræret Ejler Nyhavn et abonnement på Politiken i forbindelse med de blogs, han har skrevet til nettet. Avisen skulle leveres til Ejler Nyhavn c/o Lisbeth Rosenqvist/Hansen på en adresse i Nivå.

Jeg tjekker adressen. Der findes ganske rigtigt en Lisbeth Rosenqvist og endda også et telefonnummer. Så ringer jeg op. På en telefonsvarer siger en kvinde, at det er hos Lisbeth og Allan. Allan, det må være Hansen. Der må altså være en Allan Hansen på den adresse. Mon det er Ejler?

Jeg søger på de to navne samme på Google. Bingo. Efter Per Højholts død i 2004 skrev Allan Hansen og Peter Adolphsen sammen hyldestartiklen ’Højholt farer sammen og dukker op igen’ i Information. Og de to har ydermere skrevet et bidrag til bogen ’Peter Seeberg og Hald’ fra 2005. Allan Hansen optræder igen i 2007 på Informations net, hvor han tager Peter Adolphsen i forsvar, efter at Tue Andersen Nexø har skrevet stærkt kritisk om Adolphsens bog’En million historier’.

Ejler Nyhavn og Allan Hansen må være samme person.

Så da Ejler Nyhavn dukker op i Peter Adolphsens slidte arbejdsværelse med de rå, tapetløse vægge og bunker af bøger, er jeg overbevist om, at manden med det store fuldskæg, brune intense øjne og bløde stemme er Allan Hansen.

»Det kan vi jo godt afsløre«, siger han uden forsøg på at smyge udenom. Til gengæld er han og Peter Adolphsen nysgerrig efter, hvad der fældede dem.

Avisabonnementet.

»Det var mammon, der fældede dig. Det var den gratis avis!!«, udbryder Peter Adolphsen ikke uden en anelse hån i stemmen.

Og ja, Allan Hansen vidste godt, at han blottede sig med det abonnement.

Germansk filolog

Men hvem er han så denne Allan Hansen?

Peter Adolphsen mødte ham i begyndelsen af 1990’erne gennem en fælles bekendt i Århus. Og da Peter nogle år senere flyttede til Spanien havde de en omfattende brevveksling.

»Du ved, papir og sådan noget. Posten«, forklarer Allan Hansen.

Han er uddannet i nordisk og germansk filologi fra Aarhus Universitet i 2001, har i en periode også læst på Universität Bamberg i Tyskland og er dybt optaget af og vidende om metrik. Peter Adolphsen opfatter ham som sin læremester udi versemål.

Allan Hansen er som Ejler Nyhavn født på Amager, men ikke på Torinovej – den findes ikke. Han er heller ikke ud af en søskendeflok på fire, men den ene af to, og hans forældre lever fortsat i bedste velgående. Til gengæld har han ligesom Ejler Nyhavn levet det meste af sit voksne liv på klubværelser rundt omkring, hvor han har studeret og skrevet, drukket rødvin og røget hash – dog ikke mere end de fleste, siger han. For tre år siden flyttede han sammen med »sin elskede kvinde«, som han deler livet med i en lejlighed i Nivå.

Hvordan opstod Ejler Nyhavn?

»Ejler Nyhavn er ikke specielt opstået til denne her begivenhed, men er mit gamle pseudonym. Det har eksisteret siden 1994, hvor jeg brugte det første gang i forbindelse med nogle manuskripter, jeg sendte til forskellige forlag. Siden da har det været der. Men kan så spørge, hvad har det været der til? Og det har været til afslag. Det vi gjorde her var at revitalisere navnet«, forklarer Allan Hansen.

»Vi gav det en krop og en historie, et talerør. Og det talerør var jo så mig«, supplerer Peter Adolphsen.

Ejler Nyhavn er ifølge Allan Hansen hans smukkeste og mest koncentrerede digt. Det blev til efter en række afslag på manuskripter lydende forfatternavnet Allan Hansen, og da Allan Hansen skulle indsende nogle nye manuskripter, sad han og spekulerede.

»Jeg spurgte mig selv, har du et navn der rykker, har du et navn der rykker. Jeg prøvede at sige det: Allan Hansen, Allan Hansen, Allan Hansen…men det var ligesom, nej, det har jeg sgu ikke, det har jeg ikke. Jeg måtte finde på noget andet. Og så brugte jeg en aften på det. Ejler kunne jeg godt lide. Jeg tror jeg forbinder noget i klangen med noget jovialt, noget københavnsk. Og Nyhavn synes jeg lyder godt – de der styrtende, klare vokaler, og så forbinder man det med et stednavn. Der er ingen, der hedder det. Ikke engang i Kraks«.

Det hjalp nu ikke på velviljen hos forlagene. Allan Hansen fik i sin tid optaget nogle få digte i magasiner, men Ejler Nyhavn er der aldrig nogen, der har villet antage før samarbejdet med Peter Adolphsen om ’Katalognien. En versroman’. En bog der udsprang af Allan Hansens gamle digt ’Lummerhuledvalen’, som Peter Adolphsen gerne ville skabe en kontekst til. Digtet er med i Katalognien og er iøvrigt det digt Thomas Bredsdorf er mest begejstret for i bogen.

Kynisk markedsføring

Facebookprofilen Ejler Nyhavn er modelleret over Allan Hansen. Mystikken omkring den ukendte forfatter var et forsøg på at skabe ham et navn, der kunne sikre, at ’Katalognien’ blev udgivet.

»Vi har jo begge set bøger blive udgivet og ikke udgivet i rigtig mange år og tænkte, at det her projekt havde en kant, så det måske ville blive svært at få udgivet. Vers i stor stil. Vi havde jo Peters berømmelse, men hvis vi skulle være to, skulle det nok være andet end et helt tilfældigt navn sammen med Peter. Det var en måde at promovere mig ind i varmen i miljøerne på«, forklarer Allan Hansen.

»Der skete det meget glædelige«, supplerer Peter Adolphsen, »at der kom en eksplosion af tekst på Facebookprofilen, hvor alle mulige forskellige folk meldte sig på banen. Der opstod en hel parallelverden om ørerne på os«.

Til at begynde med opfordrede Peter Adolphsen alle sine venner på Facebook til at blive venner med Ejler Nyhavn, på den måde fik han hurtigt en ordentlig stak forfattere i sit netværk. Og lynhurtigt fik Ejler Nyhavn et omfattende Facebookliv og blev fulgt af begejstrede mennesker, der læste hans opdateringer eller korresponderede med ham. De to forfattere blev hurtigt klare over, at det ville være en fordel for dem, hvis de blev ved med at fastholde mystikken omkring denne her totalt ukendte forfatter, der skrev på ’Katalognien’ sammen med Peter Adolphsen.

»Det var suspense og dramaturgi og helt almindelig kynisk markedsføring. Måske opstod ideen først for alvor, da flere aviser i begyndelsen af 2008 skrev om Ejler Nyhavn. Så tænkte vi: Der er sgu potentiale i det her. Så lader vi usikkerheden blive stående«, forklarer Peter Adolphsen.

Bortset fra i begyndelsen er det udelukkende Allan Hansen, der har skrevet opdateringer og haft korrespondancer med folk under pseudonymet Ejler Nyhavn. Selv om de fleste – også blandt forfattere – har været overbevist om, at det var Peter Adolphsen de skrev sammen med. Og nogle gange bad Ejler Nyhavn hilse konen, altså Peter Adolphsens.

Faktisk har folk insisteret på, at Ejler Nyhavn måtte være en fiktion, også når Peter Adolphsen forklarede, at han var en person, der fandtes i virkeligheden.

»Vi har forsøgt at sige, at han var kød, blod og fuldskæg. Men folk har nægtet at tro på det. Sidste sommer underviste jeg på et sommerkursus med nogle af eleverne fra Forfatterskolen, og de nægtede at tro på, at Ejler Nyhavn fandtes. Så sagde jeg: Vi ringer ham op. Men selv efter at have talt med ham var de tvivlende« siger Peter Adolphsen.

Han mener, at der var fire mulige scenarier for Ejler Nyhavn: 1. Han var en fiktion. 2. Han findes i virkeligheden. 3. Ejler Nyhavn er et pseudonym for en eksisterende forfatter 4. Ejler Nyhavn er en skuespiller, der iscenesætter Adolphsens fiktion.

»Og det kom lidt bag på os«, siger Allan Hansen, »at ingen troede på den mest sandsynlige mulighed, pseudonymet, som har været kendt og brugt i århundreder«.

En slags morale

For Peter Adolphsen er læren af historien om Ejler Nyhavn, at det er meget svært at lave anderledes litteratur med mindre man er et navn.

»Jeg har mit forlags ord for, at mine to seneste bøger aldrig var blevet antaget, hvis de var blevet indsendt af et ukendt navn – hvis ikke Peter Adolphsen allerede havde været velanmeldt og var udkommet i Tyskland. Og det er jo et virkelig stor strukturelt problem for dansk litteratur, at det som er anderledes ikke kan få lov at udkomme. Det kan godt være, at vi ikke har en stalinistisk form for statscensur her i landet, men vi har en anden form for censur, vi kalder markedet. Men det dækker i virkeligheden ofte over aktørernes mangel på mod. Og det gælder hele vejen rundt fra forfattere over forlag og boghandlere til medierne. Det er så nemt at rose det, man kan genkende. Så for at Ejler Nyhavn kan lave den bog, er han nødt til at hægte sig på mig. At det så har været sjovt er en bonus. Men det er et eller andet sted på en litterær set tragisk baggrund«, siger han.

Allan Hansen har tænkt sig fortsat at lade sit borgerlige navn tilhøre privatlivet. Som forfatter og offentlig person er han nu helt og holdent Ejler Nyhavn. Selv om han godt ved, at mystikken og det gådefulde ikke længere er følgesvend, så har han alligevel et håb om, at Facebook-profilen og ’Katalognien’ vil åbne nogle af de døre for Ejler Nyhavn, han ikke før har kunnet sparke ind. At han kan passe en forfatterkarriere med oplæsninger, artikler, undervisning og flere udgivelser.

Ejler Nyhavn er i gang med to projekter: En metrisk fabelbog med arbejdstitlen ’Fæle Fuglefabler’ og et mere alvorligt forsøg på at skrive episk på vers. En slags moderne ’Homo Faber’, siger han.

Ejler Nyhavn og Peter Adolphsen overvejer også at udgive ’Katalognien’ på lyd og de taler også om at lave en undervisningsbog om hiphop og metrik.

Og så skal Ejler Nyhavn ud at spille jazz eller rettere sagt jazz ’n’ poetry med egne tekster til efteråret.

»Jeg har en fast gruppering, og jeg regner med, at vi kommer til at hedde Ejler Nyhavn og Den Blå Node«.

»Den blå node!!???«, siger Peter Adolphsen

»’Den blå tone’ er brugt«, forsvarer Ejler Nyhavn sig.

»Jamen det er sat’me svært det der«, siger Peter Adolphsen.

»Jeg indrømmer, at det er et arbejdsnavn«, forsøger Ejler sig så.

»De fleste vil associere sådan noget ølvommet jazz-agtig med det navn. Du må huske på, at folk er født i 80’erne og 90’erne«.

»Det er da vel ingen, der er? Altså du mener, at det lyder lidt for meget som 1920’erne eller hvad?«

»Ja, det tror jeg. Du skal have sådan et eller andet med punch i«, siger Peter Adolphsen.

»Okay, så lad mig sige det på denne måde: Muligvis hedder vi ikke Ejler Nyhavn og Den Blå Node til den tid. Men Ejler Nyhavn kommer til at indgå«.

torben.benner@pol.dk