http://www.youtube.com/watch?v=YXgqVNPz5VE

Vel, rammerne er som alt der skal præsenteres i medierne, små og intenderet formidlende, men det giver mig en forfængelig nydelse at høre entusiasmen, med hvilken Daniel Escandell Montiel taler.

Jeg bringer også linket til universitetsradioen jeg fik med filen, men guderne (de spanske) må vide hvor den rigtige kategori er:

http://campus.usal.es/~radiouni/?q=node/41

Det tyske forlag ”M. Demmler Verlag GmbH ” bragte så følgende pressemeddelelse, under overskriften ”Neue nordische Stimmen”, hvor man bemærker, at en læseren bekendt forfatter har sneget sig ind mod slutningen:

„Auch wenn deutschsprachige Titel skandinavischer Autoren sich momentan vor allem im Bereich des zeitgenössischen Kriminalromans auszeichnen, sollte man sich einen genaueren Blick auf andere Teile der skandinavischen Belletristik gönnen; hier vor allem die skandinavische Prosa, die in den letzten paar Jahren eine herausragende Experimentierfreudigkeit angenommen hat vornehmlich vertreten durch Inger Bø (N), Kristin Bjørkedal (N), Ejler Nyhavn (DK) und Magnus Hylander (S). Diese Prosaisten werden im Laufe von 2012 in der Reihe Neue nordische Stimmen vorgestellt“.

(Fra ”Frankfurter Allgemeine”, papirudgaven medio september, muligvis også at finde på linket: http://www.faz.net/s/homepage.html)

Ejler

Ejler Nyhavn

Pattedyr i mørket. Forlaget Ravnerock. 150 sider.

Anvendelse/målgruppe/niveau:

Ejler Nyhavns novellesamling ”Pattedyr i Mørket” er en emnemæssig bred samling af fortællinger. For læsere af noveller og ny dansk litteratur.

Beskrivelse:

I 11 noveller breder ejler Nyhavn en bred vifte af fortællinger af forskellig længde og fra forskellige tidsperioder og genrer ud. Én er historisk, en er science-fiction, en er spøgelsesagtig, nogle foregår omkring anden verdenskrig og nogle i nutiden. Enkelte noveller er meget korte, andre er væsentligt længere og inddelt i kapitler. Novellerne er skrevet i en særegen stil, og sætningerne er flere steder bygget meget anderledes op, end hvad man er vant til. Der optræder mange sære eller lidt skæve eksistenser. Mange af novellerne har sit afsæt i Sønderjylland. Der er tale om en spændende og anderledes novellesamling, som nok ikke appelerer bredt, men som de fleste vil kunne finde en favorit i. Den indledende novelle skiller sig markant ud fra de efterfølgende med megen dialog, hvilket måske kan afskrække nogen fra at læse videre, og det ville være synd!

Sammenligning:

Det er Ejler Nyhavns fjerde udgivelse. Jeg har ikke tidligere læst noget af forfatteren, og intet jeg tidligere har læst, kan helt sammenlignes med disse noveller, men jeg kommer alligevel til at tænke lidt på Kaspar Colling Nielsens ”Mount København”.

Konklusion:

En spændende og meget varieret novellesamling.”

DBC/

(Maria Björnsdóttir)

Pattedyr i Mørket? Tjek!

Noveller? Tjek!

Underholdende? Tjek!

Tankemættet? Tjek!

Hærger den litterære nattehimmel fra i dag? Tjek!

I denne samling er novellen tilbage i fin stil og form:

• den danske konge i en svær beslutning på morgenen til den danske besættelse
• en tysk krigsinvalid og et klaver der stemmer, midt i det sønderbombede Berlin 5. april 1945
• en lille hær af hævngerrige og kristne smede i reformationstidens Sydtyskland, der udøver asiatisk kampkunst
• en lokal original med en fodbold og en mission
• en falleret fisker der indtager København
• flere rovgriske kamikazeænder med intet tilovers for hippier i Sønderjylland
• en bro i himlen julenat i Sønderborg
• to ynglinge udsat for mørkets rædsler
• en mulig kreativ mutant
• og et spøgelse ved Dybbøl Mølle

Bogen kan købes ved at henvende sig til forlaget, eller bestille den hos boghandleren. Forlaget har en hjemmeside:

http://www.ravnerockforlaget.dk/

Du kan henvende dig om køb af bogen på forlagets emailadresse:

post@ravnerockforlaget.dk

Det lyder mindre catchy end D-dag, men er under gjaldende trompetfanfarer dagen, hvor Knud Steffen Nielsens nye samling “ORDINÉR NYE KROPPE” på Edition After Hand landede I min postkasse.

At jeg anbefaler denne, nye bog og denne så velestimerede forfatter har lille betydning, der er højst et gentagelsens spor tilbage at gøre det I, alle har allerede gjort det. Alle? Nej! Mestendels anmeldere, og af dem kun de betydende, som når Bukdahl varmt tilslutter sig dette forfatterskab. Det er, alt andet lige, smalle sager; det er et sprog der tilbyder noget til også den lyrikinteresserede, den hardcore-lyrikinteresserede, foruden mennesket, hvis det har en eksistens, i al almindelighed.

Med samlingen “ORDINÉR NYE KROPPE” strækker Knud Steffen Nielsen atter sin helt egen tekstligt lyriske genre til nye udsigelsesmåder, strækker sig over nye tema også. For samlingen har et alvorligt ærinde. Den sonderer, ja, hvorledes tør jeg bringe det ned i kort form uden at øve vold.. den sonderer den tynde og så vanskeligt reflektérbare grænse mellem en “gennem eksistens og legende alvor øvet civilisation” og “det der ikke er det, er irrationelt, ikke som figur kun, men konkret som også samfund og diskurs”, og faldgruberne derimellem og stedse oftere, for det er som nævnt alvorlige og kraftige sager, der ikke jager døden og ophøret ud af eksistensen og skriver på skrømt, men ser vilkåret I øjnene og har overskud til, sprogligt, at lade en dionysisk latter runge.

ORDINÉR KSN, 47 SIDER!!

Samlingen er hermed anbefalet, den er mesterlig! Ejler

(Plakat af Thomas Sjællænder)

Vi læste op sammen og dialogisk gennem to afdelinger med en pause imellem. I første ca. 50 minutter læste vi op fra vores “101 Litterære Postkort – Eftersendte Replikker”. Efter pausen sluttede vi postkortene af med det 101. postkort. Derefter præsenterede vi et nyt fælles projekt, nemlig en samling digteriske dialoger, alle gennem en motto-pamflet-struktur med en stadig klangbund i betragtninger om døden, af endnu levende. En veloplagt lyttende kreds af mennesker og Tage og mig underholdt os glimrende.

Fra vores “ekstranummer” gjorde vores gode digterveninde Henriette Elmøe en videooptagelse. Musikken er musik af/i Tages behandling, tilvirkning og -snit, der kan ses og høres på følgende link:

På Løves BogCafé i Århus den 22. oktober holdt Forlaget Armé en reception for bogen. Der var denne fredag eftermiddag mange mennesker og en intens, lydhør stemning i Caféen. Forlaget fejrede bogen med generøs udskænkning af vin, og jeg læste op fra bogen af flere omgange. Løves Bogcafé muliggør denne både koncentrerede stemning om det det drejer sig om, litteraturen, såvel som den muliggør en tæt kontakt med de fremmødte og samtaler! Det var en for mig god og meget stemningsfuld aften i Århus. Hvis det ikke havde set så opstyltet ud, burde jeg hér takke både forlaget og de fremmødte, såvel som Løves for dagen!

(Ejler på Stationen i Viborg. Foto af KSN)

Jeg holdt så nogle dage efter en oplæsning fra Postkortene på Kulturhuset Stationen, i Café-stationen i Viborg den 27. oktober. Denne råkolde dag var ingen horder mødt op, men den fremmødte skare og jeg havde nogle fornøjelige og også koncentrerede, intense timer. I pausen mellem mine oplæsninger spillede jeg og Knud Steffen Nielsen, der havde medbragt sin fløjte, for de fremmødte.

(Knud Steffen Nielsen flankeret af Ejler og Anders Uhrværk Enøe

På Teater Katapult i Århus den 1. november optrådte Knud Steffen Nielsen og Line-Maria Lång (begge assisteret af Ejler og Anders Uhrværk Enøe). Det var en mandag aften på Teater Katapult arrangeret af Vild med Ord. Aftenen havde et par veloplagte oplæsere og et lydhørt publikum. Teater Katapult, hvor jeg sammen med Tage Aille Borges fejrede udgivelsen af 101 Litterære Postkort på dagen (den 13. september), er et svært hyggeligt sted, hvor man finder sig tilrette i tæt kontakt med publikum, som jeg kan lide det. Knud Steffen Nielsen både læste op fra kommende digtsamling som han spillede fløjte assisteret af Ejler på bas og Uhrværk på klarinet. Efter pausen læste Line-Maria Lång op fra sin Novellesamling Rottekonge og gav prøver på sine nuværende arbejder. Også hun blandede sig med musikken, både Ejler og hele trioen lagde musik under enkelte tekster.

Den kommende tid, her mod Bogforum, er travl:

På torsdag den 11. november klokken 19 i Løves Bogcafé på Vesterbro læser jeg op med Tage Aille Borges fra 101 Litterære Postkort – Eftersendte Replikker. Vi vil i andet sæt præsentere, og dermed give et første kig til et igangværende lyrisk samarbejde, foruden vi derefter vil blande lyrik med andre virkemidler. Det bliver en god og intens aften, man ikke ønsker at gå glip af. Så er det sagt!

På Bogforum den 13. november lidt hen på eftermiddagen (se programmet) vil jeg sammen med Peter Adolphsen (ea.) repræsentere Hvedekorn ved en oplæsning.

Den 13. november klokken 20 på Det Poetiske Bureau er jeg og vennerne Knud Steffen Nielsen og Ole Bundgaard i trioen Ak! Du Lyver Albertine! underholde med litteratur og musik i forskellige aftapninger.

Derefter vil jeg rekreere sammen med min elskede Lisbeth!

Ejler og Lisbeth

Læs udtalelsen herunder:

Anvendelse/målgruppe/niveau

Målgruppen er de specielt litterært interesserede og evt. også lyriklæsere. Smal målgruppe. Jeg forestiller mig også de litterære postkort brugt i forskellige undervisningssammenhænge fra og med godt gymnasieniveau.

Beskrivelse

Der er to forfattere bag denne samling af fiktive litterære postkort mellem 100 afdøde forfattere og digtere. Ejler Nyhavn er lyriker, musiker, litteraturhistoriker og oversætter på tidsskriftet Hvedekorn. Tage Aille Borges (Jens Carl Sanderhoff) præsenterer sig bl.a. som poet, fotograf, lyddesigner og dadaist. 101 litterære postkort i en samling, der ikke rigtigt ligner noget andet jeg har læst. Her skriver fx salige Dan Turell til Kafka: “Og så er der Deres version af tilværelsen, kære Kafka, den er helt litteraturens. Jeg ser mændene hos Dem, ser kvinderne, men jeg forstår dem ikke, og jeg bliver bange, når jeg ikke forstår.” Hertil svarer Kafka bl.a.: “Mine mænd og mine kvinder skræmmer Dem? Herfor undskylder jeg, men kun dertil!” Andre digtere er så forskellige som Rimbaud, Inger Christensen, Brecht, Borges, Brandes, Huxley og Jens August Schade. Der er Ginsberg, Schiller, Woolf og Strindberg. Det sidste postkort er til en nulevende digter Søren Ulrik Thomsen.

Sammenligning

Idéen med litterære postkort er ret original, og jeg kan ikke finde noget at sammenligne med.

Samlet konklusion

Litterære specialiteter som denne har en relativ smal målgruppe. Og samlingen kræver aktiv formidling. Men de fiktive litterære postkort er faktisk en berigende fornyende litterær idé.

Lektør: Carsten Güllich-Nørby

Ejler: Det er korrekt..!

EN: Ja, den er god med dig, Ejler; men lad mig også ile til mit første spørgsmål, eller rettere til en lille introduktion til mit første spørgsmål. Vi talte sidst om dit nye foretagende med denne Henderzen, en duo hvor I spiller noget du kalder Rap – originelt, i øvrigt! ..

Ejler: …og sigende..

EN: ..ja, og det jeg vil tale med dig om i dag, det er selve musikken. Jeg har lyttet, tør jeg påstå, flittigt til de to eksempler, som du og denne Henderzen-personage har været så venlige at dele med menneskeheden, hvis jeg tør spidsformulere det så vittigt? Det ene …

Ejler: Det må du gerne!

EN: …det ene nummer hedder ifølge hjemmesidens oplysninger ”Manifestrap”, det andet ”Kvinderap”, og jeg må tilstå at al sådan musik i grunden lyder ganske ens for mig, det kan være lidt gammeldags måske…

Ejler: …lyder ens? De er ikke mere ens end socialdemokratiet og SF…. ja, det var måske et dårligt eksempel, men ens er de bestemt ikke, hverken tekstligt eller i musikalsk struktur..

EN: Nuvel, lad os tage tage jeres dansenummer, jeg har researchet lidt, lige tjekket op på forskelligt angående musikken, dvs. googlet: Den tekstlige form i teksten på dette nummer er en art kliche, en topos, kunne man sige, det er meget almindeligt blandt hiphop-bands, man præsenterer sig, blærer sig lidt om hvad man kan, man når også at sige sit navn nogle gange, desuden profilerer man miljøet, man kommer fra…?

Ejler: Det er formen, bestemt, og en kliche, helt sikkert.

EN: Javel, men når man sådan ser på dig, eller denne Henderzen, som jeg jo ganske vist kun kan finde på nettet, uden jeg dog vil antyde, igen, at det skulle være mistænkeligt, så er Ii jo ikke sytten år mere, hvad er begrundelsen for at spille i så ung en genre.

Ejler: Jeg tror mange ville høre det som en art old School rap i lidt mere genrefaste rytmeforklædninger, yderligere lægger i nummeret vi taler om også fx guitaren op til at det er ældre traditioner mere end nye. Men det er rigtigt, nummeret er, som man kunne kalde det, en imitation af en bestemt genre der bestemt har været populær blandt det yngre publikum, i hiphoppen. Det er sådan en art åndeligt rollespil man leger så. Men meget forskelligt fra den sædvanlige måde at skrive om ting man ikke oplever selv, det finder jeg det ikke.

EN: Et er billederne, noget andet formen der efterlignes, jo, men der er vel også selve ånden i det, fx den helt åbenlyse facination af stoffer, af en vis tør jeg sige kvindeundertrykkende stadig vedligeholdt sfære af sexismer, ikke engang sat i billeder, men ord som dækker bagen i mere vulgær facon, kvindens fortrin med nedrige betegnelser, hendes ……?

Ejler: …selve ånden i det, jo, det er rigtigt, jeg forstår godt denne skelnen. Men jeg forstår ikke hvorfor stofferne og sex er noget hovedtema hér, men bevares. Der bliver måske drukket en bajer, tænkt over en streg kokain og måske antydet misbrug af cigaretter, men…? Jeg ville langt heller tale om rimene! Eller om musikken!

EN: En ting jeg gerne ville diskutere med dig, det var din forståelse af improvisation, man ser dig bruge ordet om end ikke i flæng, så oftere og bredere betydende end andre…..

Ejler: Hvilke andre?

EN: .. men Ejler, hvor meget er i grunden improviseret i et nummer som ”Manifestrap”? Jeg har, indrømmer jeg, nødtvungen, en fornemmelse af at du koketerer med ordet ‘improvisation’?

Ejler: Jeg indrømmer først, at jeg godt kan lide ordet ‘improvisation’. Ordet har ikke altid kunnet lide mig, men jeg har altid haft et forhold, et lunt og misundeligt øjekast til improviserende kunstarter. Det er klart at ordet gennem tiden har kendetegnet lidt af hvert, men det er kun i absolut lavkultur det har været lig med det: Ikke at ane hvad man laver! Man kan sikkert lægge meget i ordet ‘improvisation’, og så må man forklare hvad man mener med det, og det vil jeg gerne. Improvisation for mig – læg mærke til det Kant’ede udtryk! – er måske følgende:

Man er først og fremmest forberedt. Fx os. Det er naturligt at man forbereder sig tekstligt, man skaffer sig elementerne man har brug for, noget mere skitsemæssigt end andet, man etablerer i mit tilfælde rimene, man sætter en masse spørgsmålstegn. Når øjeblikket kommer og man skal gøre improvisationen, så afgør lige netop situationen, dem du spiller med, rytmen man får etableret, rummet, stemningen osv. hvorledes du benytter dine forberedelser. Hvis forberedelsen er gjort, da har du delene du skal bruge, og måder at eksekvere dem på, liggende for dig og er inspireret til at vælge. I denne genre vi bevæger os i, Henderzen og jeg, der er spontanitet meget, ikke kun for musikerne, men især for lytterens oplevelse, man ønsker at høre og bliver formodentlig pirret ved, at fornemme faldhøjde og friskhed, ved at fornemme noget der aldrig bliver det samme og ikke kan gentages. Man kender det – for mystisk er det jo ikke – i den improviserede jazz, man tager soli og de bliver kunstobjekter i en vis forstand. Dette med mig og Henderzen er ikke litteratur, det er en blandingsform med både musikalske og litterære parametre, men især er det underholdning. Hvis der bagerst i billedet, gennem det underholdende, kan anes en tankevækkende alvor også, ja, så så er det fint.

EN: Jeg takker for endnu en samtale, Ejler.