Ord i nationen – i anledning af KSN-Dag

KSN-Dag!!

Det lyder mindre catchy end D-dag, men er under gjaldende trompetfanfarer dagen, hvor Knud Steffen Nielsens nye samling “ORDINÉR NYE KROPPE” på Edition After Hand landede I min postkasse.

At jeg anbefaler denne, nye bog og denne så velestimerede forfatter har lille betydning, der er højst et gentagelsens spor tilbage at gøre det I, alle har allerede gjort det. Alle? Nej! Mestendels anmeldere, og af dem kun de betydende, som når Bukdahl varmt tilslutter sig dette forfatterskab. Det er, alt andet lige, smalle sager; det er et sprog der tilbyder noget til også den lyrikinteresserede, den hardcore-lyrikinteresserede, foruden mennesket, hvis det har en eksistens, i al almindelighed.

Med samlingen “ORDINÉR NYE KROPPE” strækker Knud Steffen Nielsen atter sin helt egen tekstligt lyriske genre til nye udsigelsesmåder, strækker sig over nye tema også. For samlingen har et alvorligt ærinde. Den sonderer, ja, hvorledes tør jeg bringe det ned i kort form uden at øve vold.. den sonderer den tynde og så vanskeligt reflektérbare grænse mellem en “gennem eksistens og legende alvor øvet civilisation” og “det der ikke er det, er irrationelt, ikke som figur kun, men konkret som også samfund og diskurs”, og faldgruberne derimellem og stedse oftere, for det er som nævnt alvorlige og kraftige sager, der ikke jager døden og ophøret ud af eksistensen og skriver på skrømt, men ser vilkåret I øjnene og har overskud til, sprogligt, at lade en dionysisk latter runge.

ORDINÉR KSN, 47 SIDER!!

Samlingen er hermed anbefalet, den er mesterlig! Ejler

 

by Ejler / juli 1, 2011
categories: Uncategorized

One Comment

  1. Erik Kock siger:

    Lige i Øjet, hr. Ejler!
    KSN afkoder omverdens-forholden-sig og kommer op med det sprog som hieroglyfferne ikke vil løslade. Vi er stedt i sproget. Det er der hermed gjort opmærksom på. Og sjasket til i det, er vi! Fra øverst til nederst og fra yderst til inderst! Det kan end ikke nye kroppe løbe fra.

Skriv et svar