EN interviewer Ejler om Rap, HenderZen og musikken 1

EN: Det er mig atter en gang en glæde at skulle tale med dig, Ejler Nyhavn. Anledningen er denne gang, at jeg i går aftes, da jeg sad og forberedte mig til denne samtale, fandt noget nyt på din hjemmeside, hvilket i sig selv jo er nyt, men det var et, må jeg kalde det: forskræp, en annoncering af, at du vil tage ud og spille musik, – du kalder det, og vist ikke kun dig, for jazz’n’poetry – med et, således annonceringen, nyskrevet repertoire. Nu ved jeg ikke hvilket repertoire, det så erstatter, det nyskrevne, men i hvert fald er det en spændende meddelelse. Ikke fordi, jeg vil sige, det var ventet, ikke med musikken, men at der kom endnu en udmelding i en ny retning fra dig. Nuvel, i den anledning ville jeg spørge dig om, hm, noget. Men kunne du ikke løfte sløret for dine planer?

Ejler Nyhavn: Jo, gerne, og tak for lejligheden til at gøre det! Det er ikke så usædvanligt endda. Musik og tekst er i nær fætterfamilie med hinanden. Jeg synes, som du selv bemærker, at det er en sædvanlig genre for tiden, en almindelig ting for en skrivende. Grunden til jeg alligevel gør det, er, at jeg, eller skulle jeg sige vi, for det er et udpræget samarbejde med min gode ven Henderzen, føler at hér er om ikke et nyt bud, så dog en anden og også tilladt kombination af tekst og musik. Grunden til at jeg nu annoncerer det er dels, at vi nu har lavet det, dels at vi derfor har lyst til at levere det videre til publikum.

EN: Jeg har hørt MP3-filerne, Ejler, jeg må sige: Det havde jeg ikke ventet!! Du ved, jeg havde forventet lidt depressiv Lou Reed stemning med din karakteristiske metrisk kantede oplæsning henover. Men nej, fuld blæs blues derudaf med dig, Hr. Ejler Nyhavn, som en hiphoppende ungdomskanin i rapperkontrafej….

Ejler Nyhavn: …det er nu så meget sagt, men ja, det er mere kontant måske, end man kan forvente i forhold til genren. Dog dette med ungdommen, det er nu nærmere min egen ungdoms rytmer der danner grundlag, end nutidens ungdom. Dette med rappen er en klar inspiration fra hiphoppen, selvfølgelig, men også den har været der mere end et kvart århundrede.

EN: Nuvel. Lad mig spørge til et emne, som jeg næsten ikke vover at tage op. Men du skriver om dette tiltag og denne musik, at det er spillet af en duo, din duo? og at I hedder ”Henderzen & Nyhavn”. Hm. Er dette nu en vittighed, er det virkeligheden, er det i virkeligheden ikke et nyt projekt med Peter Adolphsen og dig i nye forklædninger og konstellation?

Ejler Nyhavn: Normalt plejer jeg at indlede mine svar med at sige: Det er et interessant spørgsmål. Bare sådan for at vinde lidt goodwill. Denne gang vil jeg svare: Dette er dog et overraskende spørgsmål. Netop i det omhandlede stykke på min hjemmeside ses jo tydeligt et billede af den gode Henderzen!

EN: Jo, ja, tja, men det er et billede af en mand med sorte solbriller og en smøg i mundvigen!

Ejler Nyhavn: So what, so what?

EN: jeg undskylder mine halve sætninger, jeg mener: Sorte solbriller og smøg i munden får en som mig til at tænke på FB-Ejlers profilbillede. Desuden, tillad mig at sige det, jeg tror at for de fleste så ligner det bemeldte Adolphsen med solbriller og smøg i mundvigen i karakteristisk attitude! Ligesom du må tillade mig bemærkningen, at jeg stadig vil holde på, at du og Adolphsen ligner hinanden til forveksling…!

Ejler Nyhavn: Jeg er lamslået, rystet, jeg, stunned. Er ligheden større end mellem Bubber og Niewskij Wulff? Og dette med solbriller og smøg. På strøget en sommerdag for ti år siden havde det sikkert været det mest almindelige. Nej, Henderzen er bestemt ingen fiktion!

EN: Hvad kan du fortælle om ham?

Ejler Nyhavn: Ikke meget, han kommunikerer kun ved hjælp af brevduer! Når der ved mit vindue sidder en due med joint bundet til det ene ben, så ved jeg vi har et job.

EN: Kom igen!

Ejler Nyhavn: Nej, vits! Jeg skal prøve at sige nogle ord, der tegner manden.  Han hedder Henderzen…

EN: Har han ikke et fornavn eller efternavn, alt efter hvad dette pseudonym er, Hr. Nyhavn?

Ejler Nyhavn: Tillad mig at sige, han hedder faktisk Henderzen, og jo, han har et fornavn. Vi har altid interesseret os for musik sammen. Her prøver vi at mødes på den måde at vi siger: Jeg, Ejler, står for teksterne, og du Henderzen står for musikken. Spiller det hele, så at sige, er solostemmen. På sin vis kommer vi begge fra bluesen og det har været naturligt at inddrage den, finde tilbage til rødderne, for nu at benytte endnu en kliché.

EN: Jeg takker ikke alene for de mange spændende detaljer, men også for dette virkeligt skarpe portræt af Henderzen som ingen nu mere vil tro er en fiktion.

by Ejler / oktober 21, 2010
categories: Uncategorized

 

Skriv et svar